Når boligstøtte ikke dækker alt – hvor finder du økonomisk hjælp?
Boligstøtte er en kærkommen økonomisk støtte, som rigtig mange lejere modtager. Faktisk var der ifølge Danmarks Statistik 315.700 husstande i Danmark, der modtog boligstøtte i december 2024. Men selvom boligstøtte er en vigtig håndsrækning, er det for mange ikke nødvendigvis nok.
Og når budgettet er stramt, og boligstøtten ikke rækker, kan det være en løsning at få råd med et mikrolån til uforudsete udgifter. Men hvilke andre løsninger findes der? I denne artikel kan du læse om, hvad boligstøtten dækker, hvad du ellers kan gøre, og hvor du ellers finder økonomisk hjælp, når økonomien strammer.
Hvad boligstøtten dækker – og hvordan man kan søge
Boligstøtte er et skattefrit økonomisk tilskud, som staten tilbyder til personer i lejebolig med eget køkken. Man kan dog også få boligstøtte som et lån, hvis man ejer en bolig. Størrelsen på boligstøtten afhænger bl.a. af boligens og huslejens størrelse, antal personer i husstanden samt husstandens indkomst og formue.
Der er forskellige maksimale satser, afhængigt af om man er lejer, folkepensionist eller førtidspensionist samt antallet af hjemmeboende børn. Derudover er det i nogle tilfælde muligt at få mere i boligstøtte, hvis man bor i en bolig, der er anvist af kommunen eller modtager tilskud til personlig assistance eller er bevægelseshæmmet og bor i en bolig tilpasset hertil. Du kan læse meget mere om dette inde på borger.dk, hvor du også kan ansøge om boligstøtte.
Boligstøtte skal ses som et tilskud til huslejen, der gør de faste udgifter lidt mindre. Det vil dog formentligt ikke være nok til at forhindre, at større ekstraudgifter som tandlægebesøg, medicin og skoleudstyr belaster dit budget. Derfor vil det være nødvendigt at gøre andre tiltag for at styrke din økonomi.
Økonomiske støttemuligheder udover boligstøtte
Der findes andre muligheder for offentlige støtte udover boligstøtte. De er især rettet mod husstande med begrænsede midler og stram økonomi.
Eksempler på relevante ydelser:
- Enkeltydelser fra kommunen – fx hjælp til depositum, flytning eller medicin
- Fripladstilskud til daginstitutioner
- Kontanthjælp eller supplerende dagpenge
- Rådgivning ved Gældsstyrelsen
- Hjælp fra sociale organisationer som Mødrehjælpen eller Frelsens Hær
Nogle af ovenstående muligheder er løsninger, der kræver grundig dokumentation, og nogle af dem har lange behandlingstider. Men det kan i den grad stadig være tiden og besværet værd, hvis det kan hjælpe din økonomiske situation fremadrettet. Du kan altid forhøre dig nærmere hos din kommune for at høre om økonomiske tilbud, der er relevante for dig.
Midlertidige løsninger, når du har akutte behov
Hvis din økonomi er stram, og der opstår en pludselig udgift, som du ikke kan udskyde, er gode råd dyre. Bogstaveligt talt næsten. Et lån kan virke som den mest oplagte løsning. Men der er stor forskel på, hvor og hvordan du låner penge.
Sørg for at låne hos en pålidelig udbyder og ikke via privatpersoner eller via sociale medier. Det giver slet ikke samme sikkerhed, som du får hos online låneudbydere. Disse er nemlig underlagt regler fra Finanstilsynet, som i de seneste 5 år har gjort lånemarkedet ekstra reguleret og sikkert.
Hvis du overvejer at tage et forbrugslån som en midlertidig løsning på dine finansielle problemer, bør du huske følgende:
- Kend lånevilkår, renter og ÅOP
- Lån kun mindre beløb og så lidt som muligt
- Hav en plan for tilbagebetalingen af lånet
Boligstøtte er for mange en god økonomisk støtte. Men det er ikke altid nok, især ikke hvis der opstår uventede udgifter, som man er nødt til at tage sig af med det samme. Derfor kan det være nødvendigt at søge andre offentlige ydelser for at klare dagligdagen og betale sine regninger.
Det er også en mulighed at få råd med et mikrolån, så længe man tager sine forholdsregler og lægger et nyt budget, som inkluderer låneafdrag. Derudover er det en rigtig god idé at begynde på en nødopsparing til lignende situationer i fremtiden.